Stof til eftertanke !!

 

Rigtig mange mennesker, der anskaffer sig dyr, passer deres dyr rigtigt fint og flot. Men desværre synes jeg efterhånden også jeg ser rigtigt mange eksempler på det modsatte !! 

 

Dyret vælger IKKE selv sine mennesker, sin bolig, sit foder og sine omgivelser. Husk at INTET mindre end det bedste er godt nok !!

 

Når man anskaffer sig et eller flere dyr, påtager man sig sig som bekendt også en kæmpe forpligtelse, og et kæmpe ansvar, i mange år fremover. Tja, det lyder næsten som en træt og slidt kliché, men ikke desto mindre er det en sætning som stadig holder 100%,  og det i ordenes bogstaveligste forstand !! Men hvor er det dog synd at man så ofte ser sætningen blive ignoreret og nedgjort.

Derfor er jeg også stærk tilhænger af, at der bliver indført kørekort til alle former for dyr her i Danmark. Det burde være sådan, at hvis man påtænker at købe et dyr, skulle man på et kursus i røgt og pleje. Efter endt kursus skulle man så have et kursusbevis i hånden, som man skulle tage med i dyrehandlen eller til opdrætteren, for at kunne købe dyret lovligt.

 

Jeg bliver forbavset når jeg ser børn, der efter en periode med plageri, får hunde, katte, kaniner og marsvin og lign. Jo fordi nu er lille Lise så stor, at hun skal lære at tage ansvar for dyret. Og det ser jo så yndigt ud på billederne i fotoalbummet, at lille Lise sidder der med kaninen Karen, eller hunden Hubert. Vorherre bevares. Det er jo forældrenes suveræne ansvar !! - det er forældrenes ansvar at, på forhånd, sætte sig 100 % ind i hvordan dyret skal fodres, aktiveres, soigneres, passes og plejes, og så ellers sørge for at det bliver gjort til punkt og prikke, HVER ENESTE DAG

 

"Et liv er et liv" i min verden, og det hvad enten det sover i vugge, tremmeseng, bur eller kurv !! - og tager man ansvaret for sådan et liv, har man også at tage det ansvar fuldt ud. Hvad eller hvem har givet dig retten til at stille dit dyr ringere end dine børn ?? - hvis du er uenig med mig i dette, er det helt okay, men så bør du i mine øjne bare aldrig have lov til at have dyr i din varetægt. 

Du bør overveje anskaffelsen af et dyr ligeså meget som hvis du overvejer at få et barn. Dyret er ligeså afhængig af, at du er hjemme hos det, at det får din fulde opmærksomhed og din tid, fodrer det, skifter dets bur, motionerer det, går til dyrlægen med det, som dit barn er !! - glem ALDRIG det !!

 

Ligeledes det er forældrenes fulde ansvar at bringe dyret til dyrlægen, hvis noget ikke er, som det skal være. Og netop her, er det min fulde overbevisning at der bliver holdt ALT for meget igen på kronerne, rundt om i hjemmene, "for vi ser lige tiden an et par dage". At vente "et par dage" kan være fatalt. Helt specielt hvis man ikke ved med 100% sikkerhed, hvad der er galt og er rutineret i at behandle det korrekt. Men sjovt nok er der ofte penge nok til både designer tøj, møbler og 3-4 rejser årligt !!

 

Hvis vi mennesker bliver sløje eller syge, har vi den fantastiske mulighed, at vi kan gå til lægen og, som oftest, blive lindret eller helbredt. Bør dit dyr ikke have samme mulighed ?? 

 

På samme måde som du har ansvar for at sætte dig grundigt ind i behovene hos det dyr du påtænker at købe, har sælgeren af dyret også et stort ansvar for at sikre sig at du er bekendt med hvordan dyret skal passes og plejes. Man hører ofte om at det er "nærmest som at komme i forhør" når man f.eks. besøger en hundeopdrætter. Sørg for at du er velindsat i tingene inden du kommer, og medbring gerne en liste med ting du er tvivl om, så du er sikker på at alle sider er belyst når du tager derfra.

I min verden er det kun fint at opdrætterne sikrer sig bedst muligt, at deres afkom havner hos gode mennesker, der har forstået til fulde hvad det er for et ansvar de påtager sig. Det er jo et dyr du køber og skal bo sammen med i mange år, og ikke en vandrepokal, som du bare kan skille dig af med fordi det pludselig ikke er sjovt mere !! - du skiller dig jo heller ikke af med dit barn, bare fordi det ikke er sjovt at skifte ble mere !!

 

Men sjovt nok, så er der altså også en god portion dobbeltmoral hos nogle opdrættere.

For de mennesker der skal f.eks. købe en hundehvalp, kommer i det vildeste forhør og får læst stolpe op og stolpe ned. Men selv samme opdrættere ses ofte på udstillingerne give deres dyr en helt anden behandling end den de forlanger deres hvalpekøbere skal præstere.

Jeg har i en kortere tid nu udstillet vores Engelske Bulldog Oda, som du også kan se her på siderne. Den Engelske Bulldog er som bekendt en tung hund. På udstillingerne "parkerer" man ofte hundene i udstillingsbure. Dette er jo i og for sig meget godt, og Oda værdsætter at have sin  "kvadratmeter" som er hendes, hvor hun kan ligge i fred og ro og slappe af, da der jo ofte er virak og hunde alle vegne sådan en dag. Derfor har vi installeret en solid madras med et blødt og lunt tæppe omkring, således at hun ligger blødt, lunt og godt derinde. På samme måde gør vi i bilens faste bur. Men sjovt nok ser man ofte opdrætterne transportere deres hunde i tynde udstillingsbure i bilen, som højst sansynligt vil klappe direkte sammen om hundene, i tilfælde af en ulykke. I disse bure ser man som oftest hundene ligge på et stykke linolium eller gammelt tarveligt gulvtæppe.

Nu skal du så huske på at man ofte kører hjemmefra tidligt om morgenen, og skal måske køre til den anden ende af landet. Her kommer hunden så måske ud og strækker ben, på vej ind på udstillingen, hvis den da ikke køres ind i buret. Så ligger hunden måske i buret i 4-5-6 timer, inden den så kommer ud i det samme bur igen og skal køre tilbage til den anden ende af landet. Det bliver faktisk mange timer hvis man lægger det hele sammen. Her ville jeg jo synes det var passende hvis man tog et bur, der præcis var langt nok til at ejeren kunne ligge i det, på et tarveligt stykke linolium eller gammelt gulvtæppe, og lod dem sove i det, så de kunne få samme medicin, som de selv giver deres hunde. Der ville blive en hylen og en skrigen om dårlige rygge og alt muligt andet. Efter et par nætter hvor de var fuldstændigt rædbrækkede i ryg og øvrige lemmer, kunne de så spørge sig selv om ikke det var rimeligt at deres hunde fik noget ordenligt at ligge på i burene, så hundene ikke er totalt rædbrækkede når de bliver hentet ud og skal i ringen. D

Man lader simpelthen ikke hunde ligge indespærret på så hårde underlag i så mange timer. Det er i mine øjne dyreplageri !!

  

 

Slip nu det kamera og lad os komme afsted !

 

 

 

 

Alle hunde har et behov for aktivering uanset alder !   

 

Når den lille hvalp flytter ind er de fleste ejere motiverede for at lære den en masse nye ting. Hvalpe og unge hunde kræver at du bruger meget tid på dem, ellers bliver de frustrerede og laver ballade. Derfor er det en super idé at pågynde et hvalpemotivations hold så snart hvalpen er færdig vaccineret i 12 ugers alderen. Der findes et hav af aktiviteter der er gode og fornuftige at deltage i med en hvalp eller unghund. Og det er "time well spend" for det er her fundamentet for resten af jeres liv sammen der bliver støbt. Bla DKK har en masse træningstilbud, som du kan se på deres hjemmeside.

Nedenfor ser du 3 bøger, som jeg virkelig vil anbefale dig at læse, inden du får hund. De er skrevet af den engelske adfærds specialist Jan Fennell, som har studeret ulve- og hundeadfærd på universitetet.

Det er 3 bøger som jeg selv har haft stor gavn af, og som har givet mig god indsigt i hvorfor hunden "gør som den gør" og hvad der ligger i dens natur osv.

 

 

                                                                                    

 

Der er en skøn gruppe af hunde, som jeg egentlig synes får alt for lidt opmærksomhed  og respekt generelt. Nemlig de ældre hunde eller seniorhundene.

 

Når hundene bliver ældre drosles der som oftest ned på træningen, og man ser mange hundeejere, som stopper helt med aktiveringen. Det sker ofte i takt med at hunden bliver mere rolig, jo ældre den bliver. Men selv om man bliver gammel har man stadig brug for en meningsfyldt hverdag. Hvis der ikke bliver fokuseret på hunden, bliver den passiv og kan hurtigt trække sig ind i sig selv. Hundens passive adfærd misforståes og ejeren forveksler det med , at hunden nu er blevet gammel og meget mere rolig. Men situationen er ganske anderledes for hunden. Den ligger og keder sig og venter på, at dens ejer skal tage initiativ til det sjove. Det kan være en lang ventetid for mange hunde. Nogle ender med at sove hele deres liv væk. Man bør reelt bruge den samme mængde tid på den voksne hund, som man bruger på sin unge hund. Det kan være den skal lave andre fysiske opgaver, men hundens basale behov for mental aktivering bliver ikke mindre af, at den bliver ældre. Her er det igen ejerens ansvar at tage initiativ til aktiviteter. Hundene elsker når man finder på sjove ting at lave sammen. Du kan se det i dens øjne. Ud over at aktivering holder kroppen og hjernen igang, er det med til at forlænge hundens liv og give den en god livskvalitet. Folk der har flere hunde, er ofte slemme til at glemme den ældre/gamle hund. Den lunter altid bagefter på gåturene og sover det meste af dagen. De fleste ting tager længere tid for en gammel hund. selv det at snuse sig frem til inforationerne på gåturen, kan være en længerevarende fornøjelse, jo ældre den bliver. Hav tålmodighed og lav med jævne mellemrum også noget med hundene hver for sig, så den gamle hund får mulighed for at tage sig den tid, ting tager i dens alder.

Mange gange har jeg oplevet, at det som oftest er den unge hund der er med. Den "gamle" et blevet derhjemme. Det jeg synes er en næsten utilgivelig fejl, som mange gør. Det kan da godt være at den ældre hund er begyndt at "blive lidt tung i bagtøjet" og få hvide hår rundt om munden og øjnene, hvilket jeg synes er særdeles charmerende. Bare fordi den er blevet ældre, skal den jo ikke bare ligge derhjemme og "rådne op".

 

Prøv engang at kigge den rigtigt i øjnene, og du se en gammel klogskab lyse dig i møde. Den har for længst lært dig og kende og du kender den. I har helt sikkert delt en hel bunke hemmeligheder, som det kun er jer to der kender til. Du behøver sikkert bare at kigge på den, og så ved den præcis hvad du vil have den til. Men bare fordi at træningen og måske også den aktive karriere indenfor div. konkurrencer måske er slut, behøver din hund jo LANGT fra at slappe af hele dagen. Vi må respektere at det hele tager lidt længere tid fordi tempoet bliver nedsat. Men der er jo et hav af ting man kan lave sammen med sin gamle hund. Så giv dig god tid og gør ikke aktiviterne sværere end hunden kan klare på den flotteste måde, så den bevarer sin glæde og stolthed. Måske kan din gamle hund ikke længere holde til de helt lange gåture, men så tal med dyrlægen om det kunne være en idé at begynde at svømme. Der findes hundesvømmehaller over hele landet. Det gode ved svømning er jo  at hunden får sig rørt uden at skulle bære sin egen vægt. Den kan få en redningsvest på, så den kun selv skal klare fremdriften. Det holder musklerne godt igang. Den skal altså udenfor matriklen og have nye, dejlige oplevelser hver eneste dag, ganske ligesom alle andre hunde.

Det er en dødssynd at lade den ældre / gamle hund blive hjemme og syne hen. Det har den bestemt ikke fortjent, efter at have været din trofaste ven i mange år. 

 

Vores Oda er i dag 6 år gammel, og kan derfor kaldes midaldrene. Men tro mig når jeg siger at hun kommer til at være yderst aktiv og i topform resten af sit liv. Vi kommer til at gøre alt for at hun bliver en "bedstemor med slag i", og vi ser meget frem til hele den store stak af nye oplevelser, vi dagligt skal have sammen, i resten af hendes, forhåbentligt, laaange  liv. 

 

Og så lige et par gode råd til den kommende hvalpekøber:

 

Som afrundig vil jeg bare sige, at når du nu skal ud og se på en hund. Så kan det jo godt være at du skal i et "forhør" af en anden verden. Men husk nu at det også står dig lige så frit for, at sætte spørgsmålstegn ved opdrætteren. Kort sagt: Puds endelig de yderst kritiske briller og tag dem på, når du skal afsted for at se på hund. 

 

  • Er alt det etiske i orden i kennel du påtænker at købe hvalp fra ?

 

  • Sørg for at se begge forældredyrene.

 

  • Sørg for at se, hvor hundene opholder sig dag og nat. De allerfærreste opdrættere har 10 hunde gående i stuen om natten !! - er det pæne, rene og ordenlige forhold dyrene lever under. Får du ikke lov at se det, skjuler opdrætteren sikkert noget for dig.

 

  • Hvordan og hvor meget gør opdrætteren ud af at aktivere sine dyr i det daglige ? - går de bare i en løbegård konstant, eller kommer de ud på ture hver dag, så de bliver aktiveret og stimuleret ?? - tag her din kritiske sans i brug, og lad dig ikke spise af med en sludder for en sladder, gå dem gerne på klingen !

 

  • Får du lov at se alle dyrene ?  - eller får du kun lov at møde et par stykker, der er "støvet af" til lejligheden ??

 

  • Er alle hundene generelt rene, pæne og velsoignerede ??

 

  • Har kenlen sine ældre hunde gående ?? -hvis ikke, hvor er de blevet af ??  - er de aflivet ene og alene fordi de er "færdige og aflagte avlsdyr" ? - Er det etisk i orden med dig bare at rydde hundene af vejen, bare fordi de nu har præsteret de hvalpekuld de skulle ???

 

Hvis du er på jagt efter en hvalp og besøger en udstilling, så husk at hvis en opdrætter kan opføre sig dårligt på en udstilling, bare fordi "vinden den dag blæste den forkerte vej", så gør vedkommende det sikkert også i en hundehandel !!  

 

Et lille fif er. Hvis opdrætteren ikke har sine aldrene / pensionerede hunde stående på sin hjemmeside, vil jeg bare kassere den opdrætter lodret og finde en anden opdrætter. Der er jo nok af dem.

 

Held og lykke og god fornøjelse.

 

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Welcome to Flyingbulldogs.dk

Variocage Single Bur XL.

 

MIM Construction & Safedog.dk samarbejder for at øge sikkerheden for både hund og mennesker!

MIM Construction er en højteknologisk og ISO-certificeret virksomhed, der lever på sikkerhed. I mere end 20år har de produceret sikkerhedsprodukter til verdens førende bilindustri, der afsættes til anerkendte producenter som eks. Audi, VW, BMW, SAAB, VOLVO m.fl. De har dokumentation for 100vis af kollisionstests hvor deres sikkerhedsprodukter gennem årene er blevet testet. Som "insider" har man bidraget til bil industriens løbende udviklingsarbejde med optimering af sikkerheden, forbedring af deformationszoner og utallige kollisionstests. Denne erfaring har været baggrunden for udviklingen af Variocage.
Kollisionstest
Variocage burene er de eneste på markedet som er godkendt af det tyske prøvelsesinstitut TÜV, SP (Svenske Prøvningsinstitut) og opfylder kravene som stilles ved en kollision bagfra samt ved frontal kollision. Burene er konstruerede med fokus på højeste sikkerhed for hund, fører og passagerer. 
Nødudgang
Variocage er forsynet med en nødudgang. Opstår der en situation hvor dørene i buret bliver blokeret, kan hunden komme ud fremefter i kabinen.
Variabel regulering af burets dybde
Med enkle greb kan burets dybde reguleres og derved tilpasses bilens bagagerum eller hundes størrelse. Denne funktion er samtidigt beskyttende og en del af sikkerhedsfunktionen i Variocage

Se mere om de forskellige modeller på:

 

http://safedogshop.dk/group.asp?group=1

Et sammenklappeligt udstillingsbur, i letbøjelig tråd, med en ultratynd plastik- eller metalbakke som bund. Forestil dig et stykke linolium eller gulvtæppe lagt i bakken, og det er så din seng !! - uanstændigt !